FRIIS støtter sporten
Hos FRIIS Rengøring har vi igennem mange år støttet lokale sportsforeninger til glæde for både børn og voksne. Læs mere om vores sponsorater her på siden.

Aktiv sponsor for sportslivet

I mange år har vi været en aktiv økonomisk støtte for sportsklubber i vores lokalmiljø. FRIIS Rengøring er grundlagt af Søren Friis for 30 år siden, og lige så længe har virksomheden støttet sporten. Tilbage i 1992 hjalp vi Stenløse Boldklub med blandt andet økonomisk støtte. Søren var blandt trænerne i klubben og har desuden bidraget med bestyrelsesarbejde. 

Siden 1980’erne har vi vist interesse for sporten i vores lokalområde. Det er blevet til sponsorater til både svømmeklubber, festlige oplevelser på Charlottenlund Travbane, hjælp til Ringsted Håndboldklub og støtte til en lang række fodboldklubber i det Storkøbenhavnske.

Sport giver et godt sammenhold, det er en fantastisk fritidsinteresse, og så kan sportsaktiviteter være med til at give børn selvtillid, når de oplever, at her er der noget, de er gode til – uanset hvordan det så går dem i skolen. Alle har glæde af sport og at få pulsen op og mærke, at træningen nytter, og at man bliver bedre, hurtigere og stærkere.

Sport er for alle

44 procent af alle voksne dyrker ikke nogen form for idræt. For børn er det 16 procent, der ikke går til nogen form for sport. Hos FRIIS vil vi gerne være med til at sikre, at der er gode muligheder for at kunne gå til sport for alle aldersklasser. Og der er foreningsidrætten et godt sted at sætte ind, da det er foreningerne, der danner rammerne for langt de fleste børns idrætsvaner.

I vores optik skal det ikke være slidte haller eller fodboldbaner uden råd til fodboldmål der gør, at folk holder sig væk. Forhåbentlig kan vores sponsorater være med til at give en masse gode oplevelser med sport – og lokke nogle af børnene til at fortsætte med idrætten, når de bliver voksne.

Gennem vores sponsorater har vi støttet mange gode oplevelser for børn, unge, voksne og ældre. Og vi ser frem til endnu flere gode år med masser af sportsaktiviteter, konkurrencer og kampgejst.

FRIIS Rengøring støtter/
har støttet:

Fodbold:
AB Boldklub
Avarta
Brøndby IF
FC Egedal
FC Nordsjælland
Frem Boldklub
HB Køge
Rosenhøj
Stenløse Boldklub
Østerns Boldklub

Håndbold:
AG Håndbold
AGK Håndbold
Ringsted Håndboldklub
Team Sydhavsøerne

Svømning:
Svømmeklubben Vest Brøndby

Motorsport:
Legend Car

Ishockey:
Hvidovre Icehockey
Mighty Bulls

Trav:
Charlottelund Travbane

Golf:
CGC Golf
Harrekær Golf
Værebro Golf

Vi har hjulpet virksomheder i mere end 30 år Vi kan også hjælpe dig!
Ring og få et tilbud 7020 2146